Mit tematiske billedunivers
Om malerierne, der giver klarhed og forståelse af det vigtige og væsentlige som passerer mig.
Min billedproduktion bliver min dagbog. For mig et det naturligt og en luksus, at mine malerier følger mit liv.
Med penslen udstiller jeg mit liv med alle facetterne: det gode humør - det triste - det alvorlige - det smukke og det flotte - naturen i widescreen og filosofiske close-ups. Rejserne, kultur- og naturpåvirkningerne – indtrykkene.
Mit kunstneriske udtryk skal være frit og uforudsigeligt. Derfor vil jeg ikke være låst af publikums-, galleriernes og mediernes forventninger – så stivner det kunstneriske udtryk. Jeg ønsker ikke at blive sat i bås med et ganske bestemt maleri med samme variationer over samme tema. Det bliver kedsommeligt.
Men når jeg skifter tema, skal min stil og teknik kunne genkendes. Det er stadig det samme.
Min fremgangsmåde og tilgang til maleriet er naturlig og ærlig, så har jeg en chance for at resultaterne af mine kunstneriske anstrengelser bliver væsentlige.
Ved at klikke på de enkelte menupunkter ovenover, kan du se et udsnit af mine værker indenfor nogle af de forskellige temaer, jeg har arbejdet med gennem årene. Temaerne er opsat i kronologisk rækkefølge, hvor de nyeste står øverst.