Det usynlige møde

Jeg er ganske klar over, at mit liv er der, hvor jeg skaber mine værker. Der, hvor jeg "går i kloster" og trækker mig tilbage fra alverdens vrimmel. Der, hvor tanken og fordybel-sen finder plads og ro. Først der, vinder jeg over maleriet, og i klare splitsekunder mær-ker jeg glæden ved den evige leg og kamp, Det er en mær-kelig intens lykkefølelse, og intet maleri slipper ud af mit atelier uden at have været med hele vejen hen mod det-te afgørende og usynlige møde. Og så tror jeg på, at bevægelighed er nødvendig for ikke at stivne i det kunst-neriske udtryk.

De færdige billeder bliver for mig selv en manifestation til at få klarhed og forståelse af det vigtige og væsentlige, som passerer mig.

Jeg har et meget åbent kunstsyn, og ofte henter jeg inspiration i andre kunstarter som f.eks. arkitektur, fotogra-fi og design. Jeg opløser f.eks. et fotografi til kun at bestå af rene linier - en stram komposition. Med min egen farvepalet tilføjer jeg linierne en stærk ekspressiv karakter, så der ofte intet genkendeligt er tilbage - heller ikke for mig selv.

Jeg har dyb respekt for store amerikanske malere som f.eks. Mark Rothko og Robert Motherwell, den spanske ma-ler Antoni Tapies og såmænd danske Asger Jorn, svenske Anders Zorn og blandt nyere danske kunstnere Frede Schil-ling og Per Kirkeby.

Jeg er typisk ateliermaler og lader først mit sind og mine påvirkninger flyde ud over lær-redet bag lukket dør, når ingen ser på.